Dyberg-Larsen
Dyberg-Larsen blev oprindeligt startet af Karin Larsen tilbage i 1997 og er lige siden blevet kendt for at være en virksomhed, der selv spotter unikke produkter fra andre firmaer og videresælger disse med stor succes. Nu har de imidlertid også selv lagt et par produkter på tegnebrættet og er begyndt at designe deres egne lamper. Deres sans for anderledes og nyskabende design er ikke til at tage fejl af, og det er også derfor, at deres forholdsvis nye lamper allerede er utrolig efterspurgte og populære. Her på LampeExperten finder du et lille udpluk af nogle af deres allermest eftertragtede modeller. Vi holder naturligvis hele tiden øje med nye udspil fra det danske upcoming designertalent.
De helt store bestsellere fra Dyberg-Larsen er PineApple lamperne, der udformet som en ananas. Disse får i forskellige farver, og kan også fås i Magasin-udgaven, hvor der er lagt op til kundens egen kreativitet og fantasti. Ligesom det er gældende for den helt nye "Follow your age" børnelampe, så designer du selv lampen, så den får et helt personligt udtryk. Du kan nemlig let isætte forskellige billeder, tegninger, udklip eller andet, så lampen kommer til at se ud, præcis som du ønsker det. Det gør, at du kan have lamperne i lang tid, og selv når du flytter eller skifter indretning, kan lampen stadig anvendes – du skal blot udskifte designet. På den måde er det en sjov lampe, der kan følge dig resten af livet. Det er også en god gaveidé til dåben, konfirmationen, brylluppet eller andre anledninger, hvor en personlig gave er ønskelig.









