PH 3/2 Akademi Pendel - Louis Poulsen

SKU
5703411097106

Poul Henningsen (1894-1967). Den mest betydningsfulde belysningsdesigner for Louis Poulsen, og hans ideer ligger til grund for firmaets belysningsfilofi. En kulturpersonlighed der foruden lys bredte sig ud over revy, satire og samfundskritik. Samarbejdet med Louis Poulsen startede i 1925 og fortsatte frem til hans død. PH 3/2 akademikrone er medlem af 3-skærmsfamilien, der i dag tæller 20 lamper, heraf 3 til udendørs brug. Poul Henningsen designede 3-skærmssystemet allerede i 1925-1926, hvor PH i samarbejde med Louis Poulsen tegnede de første lamper til en udstilling i Paris.

 

Gennem hele sit liv søgte PH at skabe det blændfri lys, rette lyset hen, hvor der var brug for det og skabe bløde skygger. PH designede således ikke blot en lampe, men et helt system, og der blev igennem årene produceret omkring tusind forskellige modeller. PH lampernes numre refererer til skærmstørrelsen. PH 3/2 Akademikrone består af 3 lamper med overskærme på ca. 30 cm, men her er brugt mellem- og underskærme fra den model, der hed 2/2. PH 3/2 Akademi, der i dag er i produktion, blev lanceret i 2000.

 

Design: Poul Henningsen.
Materiale: Skærme i mundblæst, hvidt, opalt glas med stel og fatningshus i højglansforkromet messing.
Dimension: Diameter 680mm, højde 345mm.
Ledningslængde: 4m Vægt: Maks. 6 kg
Lyskilde: Maks. 40W E14

28.850,00 DKK
Levering 1-4 dage - gratis fragt over 400 DKK
Gratis retur v. ombytning

PH 3/2 akademi kronen har et af de mest fantastiske designs der findes på markedet i dag. Lampen er opbygget af 3 individuelle PH lamper, med det genkendelige 3 skærms system, der er sat sammen på et stel af højglans forkromet messing. PH 3/2 akademi er dermed en fusion af de bedste elementer – det klassiske PH design vi alle kender, blot sammensat til en mere moderne fortolkning af den gammeldags lysekrone. Akademi kronen giver et helt unikt udtryk i boligindretningen, og giver samtidig en helt fantastisk belysning på grund af den jævne fordeling af lyset over skærmenes kurver.

 

PH Akademi kronen blev sat i produktion i 2000, og bygger på de oprindelige designs fra Poul Henningsen. Poul Henningsen er en af de mest anerkendte og efterspurgte danske designere. Han var en pioner indenfor belysning og design af lamper, og så det som en kunstform – en kunstform han valgte at dedikere det meste af sin karriere på. Poul Henningsen og Louis Poulsen arbejdede tæt sammen i et livslangt samarbejde, der startede i 1925 med det første design af det nu verdenskendte 3 skærms system.

Specifikationer
Leveringstid 1-4 dage
Farve Aluminium
Produkttype Pendel