• GRATIS RETUR V/OMBYTNING
  • FRI FRAGT OVER 200 DKK
  • PRISMATCH 
  • E-MÆRKET GODKENDT

Stuelamper - Få inspiration til belysning med Stuelamper

Inspiration til valg af stuelamper for perfekt belysning i stuen

Lampeexpertens erfaring med stuelamper rækker langt tilbage, hvor vi har inspireret flere tusinde folk til valg af stuebelysning. Denne erfaring deler vi gerne med dig her. Så ved selv dem uden nogen form for erfaring, hvordan de skaber den flotteste stue, der med garanti vil gøre et godt indtryk.

God indretning med stuebelysning sørger for, at alle kan være der

Ligesom der skabes forskellige grupper af møbler, skabes der også grupper af lamper der hænger sammen med, hvordan møblerne står, og hvordan stuen skal bruges. Dette gøres ved bevidst at lave hyggehjørner, læsehjørner osv. hvor der skabes flere rum i rummet. Hvis du ikke synes, at din stue fungerer, som den er nu, har du højst sandsynligt ikke den rigtige belysning, som komplimenterer den måde, møblerne er sat op på. Derudover er det også rigtig vigtigt at undgå bratte overgange mellem mørke og meget lys, da det blænder og den konstante omstilling af øjnene trætter dem.

I stuen kan du have en generel belysning, som lyser hele rummet op (hvis stuen er stor kan du eventuelt have to). Dette suppleres med mindre stuelamper, der placeres ved sofagruppen, lænestolen og læsehjørnet. Hvis møblerne og belysningen flyttes ud i hjørnerne virker rummet også større, frem for at have det hele i en klump i midten. Det er med stuelamper, som det er med mange andre ting i stuen, så som fjernsynet og møblerne, at lamperne skal se godt ud og passe til stuen. Derimod skal stuelamperne også passe funktionsmæssigt, hvilket gør det til en central del af stueindretningen, at finde de helt rigtige lyskilder der passer ind. Kun på denne måde kan du få den perfekte belysning, der kan komplimentere alles brug af stuen.

Forslag til hvordan en stue kunne indrettes med flotte lamper der understøtter alt brug. Husk at alle stuer er forskellige

Da flere og flere også bruger stuerne som arbejdssteder til eksempelvis lektier, arbejde el. lign., er det også vigtigt, at der er ordentlig belysning til netop dem, der vil dette. Derfor viser ovenstående billede, hvordan du kan sætte en spot pendel op, der komplimenterer arbejdspladsen væk fra dem i sofagruppen, der ser fjernsyn. Husk at stuelamperne skal passe med, hvad du vil bruge stuen til og vælg din belysning derefter.

Det kan være vanskeligt at finde lamper til stuen, og indrette den med god belysning hvis:

  • Der er lavt til loftet, og pendler derved ikke kan hænge ordentligt
  • Der er mange bjælker i loftet, der gør, at pendlerne ikke lyser hele rummet ordentligt op
  • Det er et langt smalt rum, hvor der ikke altid er plads til møbler og lamper (dette gælder i øvrigt alle små rum)
  • Der bliver både arbejdet, læst og set fjernsyn omkring samme lampe / bord

Vi har dog nogle inspirationer og forslag der kan behjælpe med situationer, hvor det kan være svært at få ordentlig belysning i stuen. Det er ikke altid nemt, da alle stuer er forskellige, så husk selv at tjekke om lamperne / placeringen af dem passer med dine behov i din stue.

OBS: Husk altid at sørge for at der er lys alle steder, det skal bruges, så du ikke ødelægger øjnene med bratte overgange. Dette er især vigtigt, hvis stuen bruges meget eller der tit bliver gået igennem stuen til andre rum.

Rumbelysning i stuen giver et hyggeligt rum ved hjælp af loftslamper

Ligegyldigt hvilken funktion stuen skal bruges til, om det er primært til at se TV, hygge med familie/venner, læse eller arbejde/lektier, så er rumbelysningen ved hjælp af enten en pendel eller loftlampe den vigtigste belysning i stuen. Lampen sørger for, at rummet er lyst op, at man kan se hinanden, og at der ikke kommer brat overgang mellem lys og mørke, der trætter øjnene. Dette er især vigtigt, hvis stuen primært skal bruges omkring sofagruppen, hvor rumbelysningen oftest befinder sig, da denne belysning komplimenterer både fjernsynet og aktiviten på stuebordet.

Vi kender alle sammen det med, at stuen er det hyggelige rum i huset. Det er der, vi som familie sidder, hvis der skal hygges så hvorfor ikke starte godt ud med en stuelampe, der sørger for netop dette.

Rumbelysning ved hjælp af en pendel er utrolig vigtigt i et rum som stuen

Husk at tænke på alle højder når pendlen skal hænges op over sofabordet. Sørg især for, at fjernsynet og andre personer kan ses uanset hvor, man sidder rundt om bordet. Udover det skal der også sørges for, at lampen ikke hænger så højt, at den risikerer at blænde personerne der sidder under (gælder dog kun spotpendler).

Se de generelle regler for pendler der skal hænges over sofa/spiseborde her

Rumbelysningen skaber grobunden for en hyggelig stue
  1. Pendel der skaber den velkendte hyggelige belysning

    Discoco lampen er designet af Christophe Mathieu for MARSET i Barcelona. Pendlen er skabt af 35 cirkelskiver beklædt med lak, der repræsentere en henrivende, smuk og velformet blomst i fuld blomstring. Bagsiden af pladerne er med til at reflektere lyset blødt og naturligt ud i rummet, mens de samtidigt beskytter os fra det direkte lys. Ved hjælp af denne egenskab, udsender lampen en fantastisk belysning der skaber et flot og direkte lys, som beriger ethvert rum den er placeret i.

    Den er enormt elegant og passer i ethvert hjem med sin flotte dekorative stil og sin enkelthed. Med sit lys, passer discoco perfekt over stuebordet, da den skaber den hyggelige belysning der skal til for rigtigt at hygge sig i stuen, hvad enten det er omkring fjernsynet eller aktiviteter på stuebordet under pendlen.

    Discoco passer også perfekt over spisebordet

  2. Tidsløs design med dejligt lys

    Clava Dine fra VITA har et yderst tidsløst og stilrent design, der oser af charme. Med sit elegante design pryder den såvel klassiske som moderne hjem, hvor de små symmetriske huller sørger for et fantastisk velfungerende lys. Pendlen skaber netop den hyggelige følelse, alle kender og elsker omkring sofabordet, når der enten skal ses fjernsyn, spilles spil, eller der bare skal hygges over en god kop kaffe.

    Clava Dine, passer med sin flotte stil også over spisebordet

Mangler du inspiration til hyggehjørnet i Stuen?

Lamper til hyggehjørnet i stuen adskiller sig kraftigt fra lamper der passer til at læse ved, at stuelamperne til et hyggehjørne helst skal indbyde til snak, og derved skabe en belysning der passer til. Lamperne skal ikke være skabt til at læse ved, men derimod give nok lys til, at man i sin stol kan orientere sig om hvad der står på bordet ved siden af og samtidig se den anden person man snakker med, hvis der er to stole omkring lampen. Netop derfor passer en gulv- eller bordlampe ikke i dette tilfælde, da den ville tage fokus eller spærre for udsynet. Derimod anbefaler vi en pendel (størrelse afhænger af hyggekrogens størrelse), der skaber en lille hyggekrog og giver en belysning, der er behagelig at sidde ved.

Gør hyggehjørnet mere exceptionelt med disse lavpris stuelamper
  1. Acorn Pendel perfekt til hygge ved sofaen

    VITA pendlen Acorn har taget sin inspiration fra naturen, hvilket afspejler sig i navnet, som kommer fra det engelske ord for agern. Da naturen er et smukt sted, hvor man kan spendere flere timer passer netop denne pendel perfekt i den lille hyggekrog.

    Acorn er en fiks lille sag, der garanteret vil give lidt liv og kant til hjemmet. Pendlen skaber et flot, lille fikst lys, der kan lyse bordet op ved siden af enten sofaen eller lænestolen.

  2. Det varme lys fra Silvia - fantastisk til en sludder

    Silvia lampen fra VITA stråler af elegance, og er en smuk lampe, der består af fine plader, man selv sætter sammen. Silvia minder lidt om koglefamilien, hvor den dog skiller sig ud med sin runde form, der giver god fylde. Dens design passer, med sine plader, perfekt i hyggehjørnet da de skygger for lyset og derved ikke blænder, ligegyldigt hvor højt, den hænger.

    Du kan også placere flere Siliva lamper (eventuelt forskellige størrelser) sammen.

    OBS: Kan også bruges som bordlampe og vendes som man vil, hvis benene købes til.

Læsehjørnet kræver en god, varm og fleksibel stuelampe

Anbefalingen fra LampeExperten omkring et læsehjørne er at anskaffe sig en god, varm og fleksibel gulvlampe, der skaber et koncentreret spot lys, som ikke generer andre i stuen. Netop derfor er det en stor fordel, at gulvlampen er fleksibel så den kan drejes, eller vendes hen mod din bedste læseposition i sofaen eller stolen. Udover dette, er det utrolig vigtigt, at lampen udsender et dejlig varmt lys, der er behageligt at læse ved, og som ikke blænder eller lyser for skarpt på bogen, avisen eller ugebladet. Alternativt er det altid en god idé med en behagelig lampe til hjørnebordet, som eksempelvis 3/2 bordlampen fra Louis Poulsen, der med sine buede skærme giver en perfekt lysfordeling.

Find en stuelampe der passer til læsning enten i sofaen eller stolen
  1. Elegant lampe til alle hjem

    320 Snowdrop gulvlampen er en elegant lampe, der nemt kan kombineres med bordlampe og/eller pendel i samme design. Gulvlampen er en af de allerstørste klassikere i Le Klint sortimentet og det er der en grund til. Dens stærke fjeder i foden, gør den exceptionel som læselampe, da den kan vippes og drejes næsten, som du vil have det, mens den samtidigt står stabilt. De særlige karakteristika inkluderer håndfoldet skærm, dæmpet lys til krogen samt stor fleksibilitet, der giver optimal placering af lyset.

  2. Guvlampe der hjælper til din læsning

    Caché gulvlampen fremstår i al sin enkelthed som moderne og stilsikker. Netop dette gør den tidsløs i dens design, og får den til at passe ind overalt, især kombineret med dens bordlampe eller pendel i samme design. De fantastisk flotte messing detaljer tilføjer noget kant til lampen, hvor dens klassiske, pliserede lampeskærm giver en hyggelig belysning perfekt til en læsekrog.

    Caché betyder på fransk skjult, hvilket netop er det, der sker med den næsten skjulte håndfoldede skærm, der giver lampen en særlig karakter. Den skjulte håndfoldede skærm tilfører det, der kendetegner Le Klints klassiske designs, hvilket er det unikke håndfoldeværk der altid ligger i Le Klints lamper.

    Aurélien Barbry er designeren bag lampen. Han bestræber sig altid på at gøre hverdagens former enkle og præcise. Dette ses tydeligt i hans design af denne gulvlampe, der er som skabt til læsning i stuen.

    Lampen fås også i spot pendel, der er som skabt til stemningslys

Føles stuen lille? Væglamper kunne hjælpe

Væglamper kan også sættes op i stuen hvis rummet føles for lille, eller der skal sættes spot på eksempelvis fjernsynet eller noget kunst. Væglamperne i stuen vil oftest blive brugt som fremhævende supplement til hovedbelysningen. Der er oftest rigtig meget nedadrettet lys i en stue med pendler og gulvlamper der vender nedad. Derfor er det meget smart at supplere med noget opadvendt, der får hele rummet til at føles større og mere lyst og derved skaber en mere hyggelig stue. Et godt bud på dette kunne være Cube Up/Down mini  fra Light-Point.

Hvis du ønsker at bruge væglampen, som kraftig spotlys enten til læsning eller oplysning af noget vigtigt, er det en fordel at købe en væglampe, der kan justeres således, at lyset falder præcis der, hvor du vil have det. Er væglampen derimod udelukkende til dekoration og supplement til hovedbelysningen, bør du omhyggeligt udvælge placeringen for at få den ønskede lyseffekt. Dette er der ikke nogen specifik vejledning til, men prøv dig frem i dit hjem inden du fastmonterer lampen. Hvis du er det mindste i tvivl, om du får den ønskede effekt, så tøv ikke med at ringe eller skrive og spørge os.

Pendler med spotbelysning hjælper med at skabe fokus

Hvis der tit arbejdes i stuen, er en god belysning, der sørger for fokus på de ting, du arbejder med, også en vigtig ting at tage i betragtning. Dette gøres nok bedst med et spot pendel over bordet, men kan også gøres ved en bordlampe eller væglampe bag sofaens/stolens væg der peger nedad.

Vi er e-mærke certificeret!

Sammen med e-mærket sikrer vi dig…

  • En køberbeskyttelse på kr. 10.000,-
  • En nem og gennemskuelig handel

Løbende kontrol

Vores webshop bliver løbende kontrolleret af e-mærket. Det sikrer dig, at vi lever op til de krav certificeringen stiller.


Se vores certifikat – det er vi stolte af…!

emaerket.dk