• GRATIS RETUR V/OMBYTNING
  • FRI FRAGT OVER 200 DKK
  • PRISMATCH 
  • E-MÆRKET GODKENDT

Montering af lampe - Sådan tilslutter du en lampe

VEJLEDNING TIL MONTERING AF LAMPER GJORT NEMT

Er du i tvivl om, hvordan montering af en lampe foregår, eller hvor højt lamperne skal hænges over spisebordet? Vi har samlet en oversigt over hvorledes, vi synes nogle udvalgte lamper fra lampeexperten skal hænges. Derudover har vi samlet en guide til det tekniske ved selve ophængning og montering af lamper, så du hurtig og nemt kan hænge din lampe op i enten lampeophæng eller direkte i lampeudtaget.

Kom direkte til guide for montering af lampe HER

Ophængning af lamper - overblik over ophængningshøjder

Det er ikke altid nemt, at finde ud af, hvordan netop din lampe skal monteres, eller hvilke pendler der passer til bordet hjemme i spisestuen, stuen, køkkenet eller lignende. Vi har, til de fortvivlede, lavet et nemt overblik over den ophængningshøjde, vi synes, lamperne skal hænge over forskellige bordstørrelser og hvilke lamper, der passer til.

Se alle vores pendler her.

OBS: Husk at målene er generelle. Du bør altid sikre dig, at lampen passer og sidder som den skal, inden du fastmonterer og tilslutter den.






 

Er du nogensinde i tvivl om hvilken lampe, du skal vælge, eller hvor højt og hvordan, lampe montering gøres bedst, så tag gerne kontakt til os på telefon eller mail - så står vi klar til at besvare dine spørgsmål

Gode råd inden montering af lamper

Inden du overhovedet begynder at rode med lampeophængning skal du sikre dig, at strømmen er slået fra. Dette gøres nemmest ved at tænde på kontakten og slå strømmen fra i din gruppetavle. Selvom der ikke er noget lys, kan du ikke altid helt være sikker på strømmen er afbrudt. Derfor er det en god idé at kontrollere, at al spændingen er væk ved at bruge en spændingstester. Hvis der anvendes en polsøger, er du nødt til at tjekke, at den rent faktisk virker inden du slår strømmen fra.

En ledning til en pendel må bære en vis vægt, som fuldstændig afhænger af hvor mange ledere, der sidder i ledningen og deres tværsnit. Antallet af ledere vil altid enten være 2 eller 3, hvor tværsnittet enten er 0.75 mm2 eller 1 mm2

Antal af ledere Tværsnit i mm2 Max vægt i kg
2 0.75 2.2
2 1 3.0
3 0.75 3.4
3 1 4.5

Montering af lampe i lampeophæng eller svanehals

At montere en lampe i et lampeophæng skal gøres, hvis lampen ikke skal hænge direkte ved tilslutningsstedet. Hvis ledningerne stikker ud af et rør i loftet eller fra en væg, må pendlen ikke hænge direkte i disse ledninger. Den skal i stedet hænges på en krog med et lampeophæng.

Nedenstående viser 4 trin til en sikker lampemontering, hvis ledningerne kommer ud af et rør.

  1. Start med at fjerne 3 - 5 cm af kappen på lampens ledning

  2. Dernæst afisolér og sno kobberenderne. Husk at korte dem af, så de er ca. 6 mm lange

  3. Monter ledningerne i kronemuffen. Vær opmærksom på, at alle kobbertråde skal ind i klemmen. Stram skruerne.

  4. Hæng lampen op på en krog og afdæk med en baldakin

    OBS: Vær opmærksom på, at ikke alle baldakiner kan lukkes rundt om ledningen, så sæt baldakinen på inden du tilslutter lampen

     

Her er en video, der gerne skal give et visuelt indblik i det skreven ovenover

Montering af lampe direkte i lampeudtaget

En roset (lampeudtag) har nogle faste klemmer, man bruger til montering af lampens ledningsender, og har indbygget aflastning. Klemmerne er mærket på følgende måder

  • M eller N - Nulleder
  • M eller M1 - (Mellemleder) - Spænding fra vægafbryderen
  • L, P, F eller M2 (Fasen) - Normal spænding fra den anden afbryder i en dobbeltafbryder
  • Jordsymbol - Jordledning, jordklemmen til tilslutning af jordledning fra lampen

Hvis der kun er en enkelt pære der skal betjenes af en almindelig vægafbryder er det tit kun nulleeren og mellemmederen der skal anvendes. Det er mest almindeligt, hvis der er 2 ledere i ledningen (typisk en brun og blå), at den brune monteres i M1 og den blå i N. Selve rosetten kan bære en vægt på op til 5 kg (husk dog, at selve ledningerne har en anden begrænsning - se tabellen oven for).

Nedenstående viser 4 trin til, hvordan du skal gøre for at hænge lampen direkte i rosetten (lampeudtaget).

  1. Start med at fjern 3 - 5 cm af kappen på lampens ledning
  2. Dernæst afisolér og sno kobberenderne. Husk at kort dem af, så de er ca. 6 mm lange
  3. Stik kobberenderne ind i klemmerne. Vær opmærksom på, at alle kobbertråde skal ind i klemmen. Træk i lederne for at tjekke at de sidder fast. Vær meget opmærksom på, at den grøn/gule leder kun må forbindes, hvis der er en klemme med jordsymbol
  4. Læg ledningen, så den ydre isolering (kappen) kommer ind under aflastningsbøjlen. Skru bøjlen fast og træk i ledningen for at tjekke, at den sidder fast. Skru dækslet på

Her er en video, der gerne skal give et visuelt indblik i det skreven ovenover

Vi er e-mærke certificeret!

Sammen med e-mærket sikrer vi dig…

  • En køberbeskyttelse på kr. 10.000,-
  • En nem og gennemskuelig handel

Løbende kontrol

Vores webshop bliver løbende kontrolleret af e-mærket. Det sikrer dig, at vi lever op til de krav certificeringen stiller.


Se vores certifikat – det er vi stolte af…!

emaerket.dk