Sparepærer

Også ofte kaldet A-pærer, da de næsten altid befinder sig i energiklasse A. En sparepære er et godt alternativ til halogen- og glødepærer, da denne – som navnet antyder – kan spare dig for en hel del på strømregningen, eftersom en gammeldags glødepære ofte vil ligge et sted imellem energiklasse E og G. Udover blot at være mere energibesparende end tidligere former for lyskilder og pærer, har sparepæren også en længere levetid på imellem 6.000 og 15.000 timer mod halogenpærens blot 2.000 timer. Der er altså penge at spare både på strøm og på indkøb af pærer.

 

1 vare

24
  • 16
  • 24
  • 32
  • 48
  • 54
  • Alle
pr. side
Filtre
  • Mest populære
  • Produktnavn
  • Pris
Mest populære
  1. På lager | Levering 1 - 3 dage Plumen Dekorationspære - Hulger
    Fra 99,00 DKK

1 vare

24
  • 16
  • 24
  • 32
  • 48
  • 54
  • Alle
pr. side
Filtre
  • Mest populære
  • Produktnavn
  • Pris
Mest populære

Sparepærer fordele og ulemper

Den allerstørste fordel ved at udskifte sine gamle pærer med sparepærer er naturligvis, at man på længere sigt vil spare penge på det. Det anslås, at hvis man udskifter omkring 7 almindelige pærer i sit hjem med sparepærer, vil man kunne spare op til 500kr årligt på elregningen. Da dette gælder for hele pærenes levetid (6-15 år), er der pludselig en hel del at spare. Ulempen ved, at pærerne holder så længe er, at de med tiden vil miste op imod 15% af lysstyrken. Dette kan man dog tage højde for ved at vælge en lyskilde med lidt højere lysstyrke end nødvendigt. Derudover har pærerne den ulempe, at de har en opvarmningstid, fra man tænder dem, til de lyser ved fuld styrke. Holder man dem op imod LED pærer, har de dog den fordel, at de er billigere i indkøb. 

Hvad er en sparepære

En sparepære består af et bukket lysstofrør og kunne derfor på nogle områder minde om et kompakt lysrør. Den slående forskel er dog, at hvor kompakt lysrørets strømforbindelse er bygget ind i selve armaturet, er den for en sparepære (og alle andre pærer for den sags skyld) i soklen, hvilket gør det noget nemmere at erstatte sine gamle pærer. I forhold til lysgengivelse og farvetemperatur, er en sparepære ikke altid det oplagte valg. Hvad lysgengivelsen angår, ligger sparepæren typisk mellem 80 og 85, mens man gerne vil op på 90 for at få det bedste resultat. Lystemperaturen spænder dog mellem 2500 og 3000 kelvin, hvilket er et fint spænd og passer godt med Danskernes foretrukne farve på 2700 kelvin.

Udfordringer ved sparepærer

Foruden opvarmningstiden er der også et par andre udfordringer, man skal overveje, inden man erhverver sig en sparepære. For meget varme eller kulde kan nedsætte pærens levetid. Det betyder, at hvis du skal bruge den udendørs, hvor der kan blive koldt, kan det være en god idé at have en pære med ekstra glaslag omkring. Ligeledes skal man passe på med at lukke pæren inde i en stor lampeskærm – den skal kunne komme af med varmen. En anden ting er, at ikke alle sparepærer er kompatible med lysdæmpningsfunktion. Her skal man lige være opmærksom på om den pære, man har valgt, nu også er den rigtige, selvom den måske har den rigtige sokkel. Er du i tvivl, kan du altid henvende dig til os, så vil vi glædeligt hjælpe dig med at finde den rigtige lyskilde.