• GRATIS RETUR V/OMBYTNING
  • FRI FRAGT OVER 200 DKK
  • PRISMATCH 
  • E-MÆRKET GODKENDT

Rengøring af Le Klint skærm - guide til rengøring af lampe

Sådan rengør du din Le klint skærm

En lampe fra Le Klint er noget helt unikt og som regel øjeblikkeligt genkendeligt. Det er en del af dansk designs kulturarv, når det gælder boligindretning. Der er ikke noget at sige til, at lamperne fra Le Klint og ikke mindst deres skærme har rodfæstet sig som stilikoner. De var og er nemlig helt og aldeles banebrydende med deres skyhøje kvalitet og håndfoldede design. Der er altså meget godt at sige om netop dette brand, MEN lad os ikke glemme den besværlighed det er, at rengøre en le klint skærm. Heldigvis kan skærmen altid nemt udskiftes med en ny.

Nye skærme finder du lige her: Skærme til Le Klint

Vil du derimod forsøge dig med en gang rengøring før du investerer i en ny, har vi hos LampeExperten samlet en række råd og tips til hvordan du på bedste vis kan rengøre din Le Klint lampe skærm. 

Rengøring af Plastskærme

Mange skærme fra Le Klint er lavet af plastmateriale af PVC-typen. Disse skærme er nogenlunde til at have med at gøre, da rengøringen i udgangspunktet blot kræver vand fra hanen. Vask forsigtigt i vand ved håndtemperatur, hvor du eventuelt har tilsat en smule opvaskemiddel. Du kan med fordel benytte en blød børste til at rengøre skærmen stille og roligt. Når du er færdig med rengøring af skærmen, skal den blot skylles med koldt vand under en bruser og bagefter stilles til tørring. Ligger man inde med demineraliseret vand, er det en god idé at skylle lampeskærmen da almindeligt vandhanevand kan give ucharmerende kalkskjolder. Risikoen for det er naturligvis størst for folk i områder med meget kalk i vandet. Slutteligt er det meget vigtigt at lade skærmen lufttørre, da man ved brug af hårtørrer risikerer at misfarve eller ødelægge skærmen.

Skærme i papir og gullige skærme

Hvis ikke skærmen er lavet af plastik, er den af papir. Her bliver rengøring af skærmen desværre noget vanskeligere. Hvis der bare er tale om, at den skal støves af, er det en stor hjælp at bruge støvsugeren til formålet - Man kan naturligvis gøre ligeledes, når der skal fjernes støv fra en plastik skærm! Det er dog altid en god idé, at bruge det lille børstehoved med bløde hår samt sætte sugeevnen ned (hvis muligt), når man rengør sin lampe for støv. Alternativt kan man anvende en langhåret, blød børste til selv at børste skærmen nænsomt af.

Står man derimod i den uheldige situation, at ens lampeskærm er blevet meget gullig, er der langt imellem gode råd. Typisk er sådan en skærm svær at rengøre uden at den beskadiges. I tilfælde af, at skærmen er blevet slemt gullig, bør man desværre overvej at skifte den ud med en ny.

Forsigtighed, regelmæssighed og omtanke

Når alt kommer til alt er der altså to mønstre, som tegner sig: Forsigtighed og regelmæssighed. Man behøver som sådan ikke rengøre sin le klint lampe særlig tit, hvis blot man forsøger at overholde nogle få gode råd: Mest af alt befri den for støv nogenlunde regelmæssigt, prøv at hold den fri for fluer (de har ingen sans for klassisk design) og vær i det hele taget nænsom og vis omtanke. Ved at følge disse råd og ved en lejlighedsvis rengøring af le klint skærmen er du ret godt stillet.

Hvordan måler man en Le Klint skærm?

Står skærmen ikke til at redde, og det er en ny man skal ud efter, er her en kort forklaring til hvad skærmenes navne refererer til:

Tallene 1, 2 og 6 henviser til hvilken model, skærmen passer til. Tallet bliver ofte koblet sammen med endnu et tal, eksempelvis "6-17". Det andet tal i rækken indikerer hvor mange cm skærmen er fra top til bund og giver dig derfor mulighed for selv at bestemme størrelsen.

Eksempler på populære skærme:

Vi er e-mærke certificeret!

Sammen med e-mærket sikrer vi dig…

  • En køberbeskyttelse på kr. 10.000,-
  • En nem og gennemskuelig handel

Løbende kontrol

Vores webshop bliver løbende kontrolleret af e-mærket. Det sikrer dig, at vi lever op til de krav certificeringen stiller.


Se vores certifikat – det er vi stolte af…!

emaerket.dk